Så er det nu.
700 mennesker står derude og venter. Nogle kender til vores musik i forvejen og glæder sig, mens andre er skeptisk uvidende og skal overbevises om kvaliteten. Jeg har et ansvar for at levere en god indsats og en fed oplevelse for begge grupper af publikum, de andre i bandet og ikke mindst mig selv. Så er det nu.
Jeg kender til at skulle præstere sit ypperste, også når man er under pres. Det er til gengæld også i de situationer, man opnår størst tilfredshed og skaber de bedste resultater. Derfor stræber jeg altid mod at præstere mit bedste, og jeg er ikke bange for at flytte grænser for at nå dertil.